fbpx

STIG PÅ REVYEN // TORSDAGS TONER

Torsdag 9. september 2021 kl. 19.00

En aften med “Revyens mestre”… og som titlen antyder, handler “Revyens mestre” om dansk revys store skuespillere. Denne aften på Høloftet vil Stig Nørregård for og med os komme omkring en bred vifte af revyperler- det bliver velsunget, velspillet og særdeles underholdende.

Vi bliver taget med på en musikalsk rundrejse, hvor vi vil møde en række velkendte navne som Osvald Helmuth, Ludvig Brandstrup, Arthur Jensen, Helge Kjerulf Schmidt, Gunnar Lemvigh, Ebbe Rode, Storm P, Dirch Passer, Buster Larsen, Victor Borge og mange andre. 

I et par timer vil Stig Nørregård være “visevært” for os, og vi vil sammen opleve visefortolkning, monologer, fællessang, små historier fra de kendte kunstneres liv – alt sammen serveret med gætteleg, potpourrier og tryllerier fra klaveret. 

Aftenen indledes – som de øvrige TORSDAGS TONER – med 3 håndmadder…

TORSDAGS TONER – hvad er nu det?

Ofte køber vi naturligvis billetter til en koncert, fordi vi elsker musikken og har kendt og fulgt artisten i mange år. Men alt for måske sjældent satser vi – og køber billetter til koncerter med artister, vi ikke kender eller kun kender lidt til.

Du har nu muligheden for at købe billetter til 3 koncerter med artister, du måske ikke har lyttet til før… For lige så gerne, som Høloftet skal præsentere store navne, vil vi også bringe musik ud til vores egn, som vil overraske os…

Derfor har vi været på udkig, og har med sikkerhed fundet overraskelser i den trio af koncerter i 2020, som er meget forskellige men som vi har puljet og kaldt TORSDAGS TONER

Konceptet er lidt strammere, prisen markant lavere men hyggen den samme som altid på Høloftet:

I kommer kl. 19.00, og vi serverer 3 håndmadder inden musikken går på kl. 20.00

Pris pr. koncert kr. 250,-

Køb alle 3 koncerter med tilhørende håndmadder og betal kun kr. 575,-

 

Kan jeg bytte eller refundere min billet?
Nej, du kan desværre ikke få din købte billet byttet eller refunderet, da billetter er handlet via Ticketmaster.

Har du købt billetten af en anden eller fået billetten givet i gave, er det i forhold til seatning vigtigt, at du inden koncerten giver os besked om i hvilket navn billetten oprindeligt er købt.

Vi opererer ikke med venteliste.

Er min billet med eller uden mad?
Det fremgår tydeligt både på Ticketmaster og på billetten, om den er med eller uden mad.
Hvordan seater I?
Når vi får gæster på Høloftet, dækker vi altid bordene til de spisende gæster efter, med hvem og hvornår billetterne er købt. På den måde sikrer vi, at man altid kommer til at sidde ved dem, man har købt billetterne med. Der er derfor ingen grund til at komme tidligt for at få pladser sammen.
Kan jeg bestille mad, når jeg har allergener?
Spørgsmål vedrørende allergener i koncertmenuerne kan du få svar på ved henvendelse på bent@hargaardvinimport.dk
Vi kan efter aftale arrangere vegetariske og veganske menuer.
Er stedet handicapvenligt?
Vi har handicapvenlige toiletter i stueplan. Dog ligger Høloftet på 1. sal, og der er kun adgang via en trappe. Er du gangbesværet og ønsker at parkere tæt på indgangen, skal du blot sende os en mail på bent@hargaardvinimport.dk
Hvordan foregår Picnic på Plænen-koncerterne?

Vores Picnic på Plænen koncerter foregår på plænen bag Høloftet. Koncerterne er med siddende publikum, og vi har stillet en stol klar til dig, når du kommer. Hvis du ønsker at sidde ved et klapbord eller lignende, skal dette selv medbringes.

Ved ankomst får du udleveret både en mad-billet og en dessert-billet, som begge kan indløses. Du får også udleveret al nødvendig service. Drikkevarer kan tilkøbes i vores bar, Møddingsplanken. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer eller eget mad til arrangementerne.

Hvis du er på udkig efter overnatningsmuligheder i nærheden efter koncerten, så kig gerne på siden Overnatning. Der er vi kommet med nogle bud.

En uge inden koncerten skriver vi ud til alle gæster med information om praktik og seatning. Du kan sagtens komme til at sidde sammen med venner, som har købt billet til samme arrangement. Dette og meget andet vil du få mere at vide om i mailen, vi sender ud.