fbpx

SØREN KROGH // TORSDAGS TONER

Torsdag 3. september 2020 kl. 19.00

Troubadouren Søren Krogh er en travl mand.

Ca. 100 gange årligt er han på farten. Oftest er hans ærinde musikalsk underholdning. Det er hverken koncert, historiefortælling eller stand-up, men noget af det hele på en gang. Kort sagt: nordjysk musikalsk underholdning på højt niveau.

Søren Kroghs sange – og ikke mindst historierne imellem vil føre os nænsomt mod en morsom, eftertænksom og frem for alt nærværende aften på Høloftet. Søren Krogh mestrer kunsten at være morsom uden at være plat, og eftertænksom uden at være kedelig. En overraskelse venter..

Aftenen indledes – som de øvrige TORSDAGS TONER – med 3 håndmadder…

TORSDAGS TONER – hvad er nu det?

Ofte køber vi naturligvis billetter til en koncert, fordi vi elsker musikken og har kendt og fulgt artisten i mange år. Men alt for måske sjældent satser vi – og køber billetter til koncerter med artister, vi ikke kender eller kun kender lidt til.

Du har nu muligheden for at købe billetter til 3 koncerter med artister, du måske ikke har lyttet til før… For lige så gerne, som Høloftet skal præsentere store navne, vil vi også bringe musik ud til vores egn, som vil overraske os…

Derfor har vi været på udkig, og har med sikkerhed fundet overraskelser i den trio af koncerter i 2020, som er meget forskellige men som vi har puljet og kaldt TORSDAGS TONER

Konceptet er lidt strammere, prisen markant lavere men hyggen den samme som altid på Høloftet:

I kommer kl. 19.00, og vi serverer 3 håndmadder inden musikken går på kl. 20.00

Pris pr. koncert kr. 250,-

Køb alle 3 koncerter med tilhørende håndmadder og betal kun kr. 575,-

 

Kan jeg bytte eller refundere min billet?
Nej, du kan desværre ikke få din købte billet byttet eller refunderet, da billetter er handlet via Ticketmaster.

Har du købt billetten af en anden eller fået billetten givet i gave, er det i forhold til seatning vigtigt, at du inden koncerten giver os besked om i hvilket navn billetten oprindeligt er købt.

Vi opererer ikke med venteliste.

Er min billet med eller uden mad?
Det fremgår tydeligt både på Ticketmaster og på billetten, om den er med eller uden mad.
Hvordan seater I?
Når vi får gæster på Høloftet, dækker vi altid bordene til de spisende gæster efter, med hvem og hvornår billetterne er købt. På den måde sikrer vi, at man altid kommer til at sidde ved dem, man har købt billetterne med. Der er derfor ingen grund til at komme tidligt for at få pladser sammen.
Kan jeg bestille mad, når jeg har allergener?
Spørgsmål vedrørende allergener i koncertmenuerne kan du få svar på ved henvendelse på bent@hargaardvinimport.dk
Vi kan efter aftale arrangere vegetariske og veganske menuer.
Er stedet handicapvenligt?
Vi har handicapvenlige toiletter i stueplan. Dog ligger Høloftet på 1. sal, og der er kun adgang via en trappe. Er du gangbesværet og ønsker at parkere tæt på indgangen, skal du blot sende os en mail på bent@hargaardvinimport.dk