PICNIC PÅ PLÆNEN - SØREN HUSS
Når man lytter til Søren Huss’ dragende fortællinger på plade, så længes man næsten efter også at høre numrene udfolde sig live. Derfor er det også en nærværende og smuk oplevelse, der møder Søren Huss’ dedikerede publikum fredag d. 20. august til Picnic på Plænen, når han for første gang træder op på den lille scene.
MUSIKKEN
Der er virkelig noget på spil, når han vækker sit bagkatalog til live og indrammer den dansksprogede sangskrivertradition med sin unikke lyd og helt personlige udtryk. I dag har frontfiguren Søren Huss udgivet fire studiealbums under eget navn, senest i 2019, hvor han udgav det anmelderroste album “Sort Og Hvid Til Evig Tid”. Gennem tiden har den erfarne sangskriver skiftet fra bombastisk, engelsksproget pop til dansksproget, terapeutisk sangskrivning.
Med sit omfattende og hit-spækkede katalog, har Huss i dag indtaget sin retmæssige plads blandt landets mest eftertragtede artister, når han drager ud på sine Danmarksturnéer, hvor billetterne altid rives væk. Så vær klar til en af de helt store oplevelser til denne siddende sommerkoncert – vi har sat en stol frem til jer.
MADEN
Det bliver en augustaften på Plænen, som traditionen tro altid indledes med spisning. I år er vi stolte over at kunne annoncere, at maden i 2021 bliver leveret af Tambohus Kro. Der udleveres både en picnictallerken samt en dessert.
Årets Picnic på Plænen Menu:
Frikadeller med marineret kartoffelsalat med hjemmesyltede hvide asparges, radiser og sommerløg.
Kold porre- bacon tærte toppet med krydderurtesalat.
Dessert
Jordbær- rabarber trifli med vaniljecreme, makroner og flødeskum.
TRANSPORTEN
I år har vi lavet aftale med Venø-bussen om transport til og fra Høloftets Plæne. Vælg koncertbilletten inkl. BUS – merpris kun kr. 100,-
Ruten ser ud som på billedet til højre:
HAR DU GLEMT BUSSEN?
Fik du ikke fik købt transporten med, da du købte din billet? Og har du fortrudt? Så kan du stadig nå at tilkøbe busturen ved at klikke på knappen “HAR DU GLEMT BUSSEN?” til højre. Hvis du gerne vil tilkøbe transport og endnu ikke har købt dine billetter til koncerten, så skal du blot klikke ind på “KØB BILLET HER” og tilføje transport til din ordre.
Kan jeg bytte eller refundere min billet?
Har du købt billetten af en anden eller fået billetten givet i gave, er det i forhold til seatning vigtigt, at du inden koncerten giver os besked om i hvilket navn billetten oprindeligt er købt.
Vi opererer ikke med venteliste.
Er min billet med eller uden mad?
Hvordan seater I?
Kan jeg bestille mad, når jeg har allergener?
Vi kan efter aftale arrangere vegetariske og veganske menuer.
Er stedet handicapvenligt?
Hvordan foregår Picnic på Plænen-koncerterne?
Vores Picnic på Plænen koncerter foregår på plænen bag Høloftet. Koncerterne er med siddende publikum, og vi har stillet en stol klar til dig, når du kommer. Hvis du ønsker at sidde ved et klapbord eller lignende, skal dette selv medbringes.
Ved ankomst får du udleveret både en mad-billet og en dessert-billet, som begge kan indløses. Du får også udleveret al nødvendig service. Drikkevarer kan tilkøbes i vores bar, Møddingsplanken. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer eller eget mad til arrangementerne.
Hvis du er på udkig efter overnatningsmuligheder i nærheden efter koncerten, så kig gerne på siden Overnatning. Der er vi kommet med nogle bud.
En uge inden koncerten skriver vi ud til alle gæster med information om praktik og seatning. Du kan sagtens komme til at sidde sammen med venner, som har købt billet til samme arrangement. Dette og meget andet vil du få mere at vide om i mailen, vi sender ud.
Høloftet
Hanne & Bent Hargaard
Skærshøjvej 11
7790 Thyholm
mail@hoeloftet.dk
Følg os
Oplysningslinks
Cookies
Privatlivspolitik