fbpx

A Good Night Out ... med SING, SING, SING

Fredag, 23. oktober 2020 

Der kan godt blive trængsel… både ved billetkøen og på scenen. For i Høloftets historie har vi endnu ikke kunnet præsentere så mange formidable musikere – på én gang! Men det sker, når Sing, Sing, Sing gæster Høloftet i oktober.

”Det er ikke med vilje”, siger Sing Sing Sing selv om det faktum, at de år fejrer 10 års musikalsk fællesskab. Men den er go’ nok … konstellationen, der egentlig begyndte ’for sjov’, er blevet en god vane for bandet. Heldigvis.

’A Good Night Out’ er en ret dækkende titel på Sing Sing Sings 2020 turné. Det er ikke bare, hvad deres publikum efterhånden har vænnet sig til at få, når de møder op til en aften i SSS-selskab. Bandet selv har også haft så mange ’good nights out’ sammen, at de i år kan fejre 10-års jubilæum.

Med to albums i baglommen, flittigt spillede sange i radioen og masser af udsolgte koncerter er Sing Sing Sing tilbage på landevejen i efteråret 2020, hvor de igen kommer det meste af landet rundt – og altså også til den lille scene på Thyholm.

Med sig har de – udover den velspillende ’bund’, Anne Kirstine Winkler og Tove Sørensen – en række nyskrevne sange, du sikkert allerede har hørt i radioen, en posefuld af de SSS-sange, du kender og den sædvanlige spilleglæde, bandet er kendt for.

Glæd jer til et gensyn med de syv musikalske legekammerater, et genhør med Sing Sing Sing-sangene, et lyt på de spritnye sange – og ’a good night out’ med Sing Sing Sing.

Sing Sing Sing er:

Ivan Pedersen
Alex Nyborg Madsen
Søren Jacobsen
Sascha Dupont
Lonnie Kjer

 
Kan jeg bytte eller refundere min billet?
Nej, du kan desværre ikke få din købte billet byttet eller refunderet, da billetter er handlet via Ticketmaster.

Har du købt billetten af en anden eller fået billetten givet i gave, er det i forhold til seatning vigtigt, at du inden koncerten giver os besked om i hvilket navn billetten oprindeligt er købt.

Vi opererer ikke med venteliste.

Er min billet med eller uden mad?
Det fremgår tydeligt både på Ticketmaster og på billetten, om den er med eller uden mad.
Hvordan seater I?
Når vi får gæster på Høloftet, dækker vi altid bordene til de spisende gæster efter, med hvem og hvornår billetterne er købt. På den måde sikrer vi, at man altid kommer til at sidde ved dem, man har købt billetterne med. Der er derfor ingen grund til at komme tidligt for at få pladser sammen.
Kan jeg bestille mad, når jeg har allergener?
Spørgsmål vedrørende allergener i koncertmenuerne kan du få svar på ved henvendelse på bent@hargaardvinimport.dk
Vi kan efter aftale arrangere vegetariske og veganske menuer.
Er stedet handicapvenligt?
Vi har handicapvenlige toiletter i stueplan. Dog ligger Høloftet på 1. sal, og der er kun adgang via en trappe. Er du gangbesværet og ønsker at parkere tæt på indgangen, skal du blot sende os en mail på bent@hargaardvinimport.dk
Hvordan foregår Picnic på Plænen-koncerterne?

Vores Picnic på Plænen koncerter foregår på plænen bag Høloftet. Koncerterne er med siddende publikum, og vi har stillet en stol klar til dig, når du kommer. Hvis du ønsker at sidde ved et klapbord eller lignende, skal dette selv medbringes.

Ved ankomst får du udleveret både en mad-billet og en dessert-billet, som begge kan indløses. Du får også udleveret al nødvendig service. Drikkevarer kan tilkøbes i vores bar, Møddingsplanken. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer eller eget mad til arrangementerne.

Hvis du er på udkig efter overnatningsmuligheder i nærheden efter koncerten, så kig gerne på siden Overnatning. Der er vi kommet med nogle bud.

En uge inden koncerten skriver vi ud til alle gæster med information om praktik og seatning. Du kan sagtens komme til at sidde sammen med venner, som har købt billet til samme arrangement. Dette og meget andet vil du få mere at vide om i mailen, vi sender ud.


Høloftet

Hanne & Bent Hargaard
Skærshøjvej 11
7790 Thyholm

mail@hoeloftet.dk


Følg os