fbpx

PICNIC PÅ PLÆNEN MED ALLAN OLSEN

Allan Olsen er tilbage på Picnic På Plænen 20. august 2022

Det kan godt ske, at verden er af lave. Meget er forandret, og endnu flere ting bli’r aldrig som før. Men noget består, og noget kan der ikke ændres ved. Fx det faktum, at den gode Allan Olsen mindst én gang om året kigger forbi Thyholm. Det er blevet en tradition! Så når det bli’r august er han retur på Høloftets scene for 6. år i træk – SOLO med sin guitar!


MUSIKKEN
Vi er dybt taknemlige for, at vi er på Allan Olsens liste hvert år. Han er en særdeles velkommen gæst på vores lille scene, og vi ved, at det nemt kan gå hen og blive en uforglemmelig aften.

Allan Olsen’s repertoire spænder over hele hans brede sang-katalog, der gør brug af hele paletten, fra rock til folk, rap og á capella. Ingen dansk sangskriver nyder større respekt og anerkendelse, end Allan Olsen. Efter ialt 20 plade-udgivelser og tusindvis af koncerter, er Olsen altid garant for et sjældent højt niveau ved sine optrædender.

Måske fordi han aldrig har mistet respekten for sit skønne publikum…


MADEN

Det bliver en augustaften på Plænen, som traditionen tro altid indledes med spisning. Vi er stolte over at kunne annoncere, at maden i 2022 bliver leveret af Restaurant Hos Uffe, som alle aftener står klar i sit rullende køkken. Hver aften er der udvalgt en særlig menu.

Denne aftens Menu: Den Nordvestjyske Vildtgryde

Uffe står klar med en særdeles velsmagende Vildtgryde. Hertil grillede urter, bage kartofler, salat samt brød.

Der kan i billetkøb vælges en vegetarmenu, så vi kender det ønskede antal.


PRAKTIKKEN
I medbringer hyggetæppe, et evt. campingbord og hvad I ellers har lyst til. Vi har sat stole frem til jer, seater jer efter, hvornår billetten er købt. Vo har pyntet haven op og står klar til at betjene jer med maden og drikkevarerne fra vores bar ’Møddingsplanken’


TRANSPORTEN

Igen i år har vi lavet aftale med Venø-bussen om transport af vores gæster fra syd til og fra Høloftets Plæne. Tilvælg Bus til Brohus/Møller – merpris kun kr. 125,- + gebyr

Ruten ser således ud:
Holstebro Banegård 17.00
Struer Banegård 17.20
Bremdal, Bremdal Torv 17.30
Spar, Humlum 17.40

Kan jeg bytte eller refundere min billet?
Nej, du kan desværre ikke få din købte billet byttet eller refunderet, da billetter er handlet via Ticketmaster.

Har du købt billetten af en anden eller fået billetten givet i gave, er det i forhold til seatning vigtigt, at du inden koncerten giver os besked om i hvilket navn billetten oprindeligt er købt.

Vi opererer ikke med venteliste.

Er min billet med eller uden mad?
Det fremgår tydeligt både på Ticketmaster og på billetten, om den er med eller uden mad.
Hvordan seater I?
Når vi får gæster på Høloftet, dækker vi altid bordene til de spisende gæster efter, med hvem og hvornår billetterne er købt. På den måde sikrer vi, at man altid kommer til at sidde ved dem, man har købt billetterne med. Der er derfor ingen grund til at komme tidligt for at få pladser sammen.
Kan jeg bestille mad, når jeg har allergener?
Spørgsmål vedrørende allergener i koncertmenuerne kan du få svar på ved henvendelse på bent@hargaardvinimport.dk
Vi kan efter aftale arrangere vegetariske og veganske menuer.
Er stedet handicapvenligt?
Vi har handicapvenlige toiletter i stueplan. Dog ligger Høloftet på 1. sal, og der er kun adgang via en trappe. Er du gangbesværet og ønsker at parkere tæt på indgangen, skal du blot sende os en mail på bent@hargaardvinimport.dk
Hvordan foregår Picnic på Plænen-koncerterne?

Vores Picnic på Plænen koncerter foregår på plænen bag Høloftet. Koncerterne er med siddende publikum, og vi har stillet en stol klar til dig, når du kommer. Hvis du ønsker at sidde ved et klapbord eller lignende, skal dette selv medbringes.

Ved ankomst får du udleveret både en mad-billet og en dessert-billet, som begge kan indløses. Du får også udleveret al nødvendig service. Drikkevarer kan tilkøbes i vores bar, Møddingsplanken. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer eller eget mad til arrangementerne.

Hvis du er på udkig efter overnatningsmuligheder i nærheden efter koncerten, så kig gerne på siden Overnatning. Der er vi kommet med nogle bud.

En uge inden koncerten skriver vi ud til alle gæster med information om praktik og seatning. Du kan sagtens komme til at sidde sammen med venner, som har købt billet til samme arrangement. Dette og meget andet vil du få mere at vide om i mailen, vi sender ud.


Høloftet

Hanne & Bent Hargaard
Skærshøjvej 11
7790 Thyholm

mail@hoeloftet.dk


Følg os