fbpx

Hans Theessink og Knud Møller – UDSOLGT!!

lørdag, 13. maj, 2023 - 18.00

På Høloftet for 4. år i træk

Vi er helt vilde med, at vi igen får besøg af disse 2 kapaciteter og fantastiske musikere….

Hans Theessink og Knud Møller har 3 år fyldt Høloftet, og leveret en musikalsk og intens oplevelse ud over det sædvanlige.

Er man til gedigen, velspillet blues, så er man til ”Theessink & Møller.” Hver for sig er de kapaciteter i genren. Sammen er de en feinschmecker-oplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben.
Den kompetente blues duo har de sidste 3 år på Høloftet vist, at den er garant for, at publikum får en intens og medrivende koncert. Repertoiret består af sange fra Hans Theessink’s fyldige bagkatalog krydret med numre fra den traditionelle blues root genre, som duoen mestrer så flot.
Fremført med Theessinks dybe, varme baryton går det lige i eftertænksomme blueshjerter.
Koncerterne er garneret med højt kvalificerede lækkerier for guitarentusiaster i form af følsomt fremførte improvisationer.

Vi er derfor vildt glade for, at de igen kommer på Høloftet. Dels så de, der ikke nåede at få plads sidst, kan komme med, men også til et glædeligt genhør for jer, der fik oplevelsen sidst.

Vi indleder aftenen med Forårs-dele-mad fra Cafe Aas. Det er nye kartofler, tærter og salater

Kan jeg bytte eller refundere min billet?
Nej, du kan desværre ikke få din købte billet byttet eller refunderet, da billetter er handlet via Ticketmaster.

Har du købt billetten af en anden eller fået billetten givet i gave, er det i forhold til seatning vigtigt, at du inden koncerten giver os besked om i hvilket navn billetten oprindeligt er købt.

Vi opererer ikke med venteliste.

Er min billet med eller uden mad?
Det fremgår tydeligt både på Ticketmaster og på billetten, om den er med eller uden mad.
Hvordan seater I?
Når vi får gæster på Høloftet, dækker vi altid bordene til de spisende gæster efter, med hvem og hvornår billetterne er købt. På den måde sikrer vi, at man altid kommer til at sidde ved dem, man har købt billetterne med. Der er derfor ingen grund til at komme tidligt for at få pladser sammen.
Kan jeg bestille mad, når jeg har allergener?
Spørgsmål vedrørende allergener i koncertmenuerne kan du få svar på ved henvendelse på bent@hargaardvinimport.dk
Vi kan efter aftale arrangere vegetariske og veganske menuer.
Er stedet handicapvenligt?
Vi har handicapvenlige toiletter i stueplan. Dog ligger Høloftet på 1. sal, og der er kun adgang via en trappe. Er du gangbesværet og ønsker at parkere tæt på indgangen, skal du blot sende os en mail på bent@hargaardvinimport.dk