fbpx

IVAN PEDERSEN & DANMARKS NÆSTBEDSTE TRIO

Lørdag, 6. november 2021

Man kunne måske godt overveje at gå på pension, når man er 70 + år gammel.

Det ligger åbenbart ikke lige for hos dansk musiks, Grand Old Man, Ivan Pedersen.

Den intime scene passer altså virkeligt godt til sangerens nutidige og eftertænksomme repertoire, og derfor drager han sammen med sin trio i foråret 21 afsted mod spillesteder rundt i det ganske lanske land. D. 6. november rammer de Høloftet, og det er i den grad noget, Ivan og trioen virkeligt glæder sig til.

Den superstramme trio bag ham: Danmarks Næstbedste Trio: (Sten Rasmussen, Troels Skovgaard og Søren Skov – musikere der gennem årene symbiotisk næsten er groet sammen med Pedersen) giver sangene al den dynamik, nærhed og finesse i detaljen, som de og arrangementerne indbyder til.

På denne efterårsturné kommer man til at genhøre gamle kendinge – sange fra det seneste album og hvem ved snart hvad, der musikalsk ellers kommer til at ske?

Ivan jo ikke en mand af få ord, så som regel disker han op med små courserier – sande og opdigtede – om snart sagt alle aspekter af livet, ofte afsluttet med bidske, kærlige pointer.

Vi kan på Høloftet se frem til en aften med fjollede grin, smil, alvor og ind imellem gåsehudsfremkaldende musik-øjeblikke. Ind imellem findes der jo på den danske musikscene individer, der kan ”bære en melodi”. Måske skal man på vejen hjem lige tørre en forræderisk tåre ud af øjenkrogen.

Nye lyttere kan begynde denne aften.

Aftenen indledes traditionen tro med en koncert-platte:

Svinemørbrad a la creme, med kartofler, lækker salat og agurkesalat.

Kan jeg bytte eller refundere min billet?
Nej, du kan desværre ikke få din købte billet byttet eller refunderet, da billetter er handlet via Ticketmaster.

Har du købt billetten af en anden eller fået billetten givet i gave, er det i forhold til seatning vigtigt, at du inden koncerten giver os besked om i hvilket navn billetten oprindeligt er købt.

Vi opererer ikke med venteliste.

Er min billet med eller uden mad?
Det fremgår tydeligt både på Ticketmaster og på billetten, om den er med eller uden mad.
Hvordan seater I?
Når vi får gæster på Høloftet, dækker vi altid bordene til de spisende gæster efter, med hvem og hvornår billetterne er købt. På den måde sikrer vi, at man altid kommer til at sidde ved dem, man har købt billetterne med. Der er derfor ingen grund til at komme tidligt for at få pladser sammen.
Kan jeg bestille mad, når jeg har allergener?
Spørgsmål vedrørende allergener i koncertmenuerne kan du få svar på ved henvendelse på bent@hargaardvinimport.dk
Vi kan efter aftale arrangere vegetariske og veganske menuer.
Er stedet handicapvenligt?
Vi har handicapvenlige toiletter i stueplan. Dog ligger Høloftet på 1. sal, og der er kun adgang via en trappe. Er du gangbesværet og ønsker at parkere tæt på indgangen, skal du blot sende os en mail på bent@hargaardvinimport.dk
Hvordan foregår Picnic på Plænen-koncerterne?

Vores Picnic på Plænen koncerter foregår på plænen bag Høloftet. Koncerterne er med siddende publikum, og vi har stillet en stol klar til dig, når du kommer. Hvis du ønsker at sidde ved et klapbord eller lignende, skal dette selv medbringes.

Ved ankomst får du udleveret både en mad-billet og en dessert-billet, som begge kan indløses. Du får også udleveret al nødvendig service. Drikkevarer kan tilkøbes i vores bar, Møddingsplanken. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer eller eget mad til arrangementerne.

Hvis du er på udkig efter overnatningsmuligheder i nærheden efter koncerten, så kig gerne på siden Overnatning. Der er vi kommet med nogle bud.

En uge inden koncerten skriver vi ud til alle gæster med information om praktik og seatning. Du kan sagtens komme til at sidde sammen med venner, som har købt billet til samme arrangement. Dette og meget andet vil du få mere at vide om i mailen, vi sender ud.


Høloftet

Hanne & Bent Hargaard
Skærshøjvej 11
7790 Thyholm

mail@hoeloftet.dk


Følg os