HUXI BACH TESTSHOW PÅ HØLOFTET

Onsdag, 3. juni 2020

“Tak for nogle skønne dage…Dette var bare begyndelsen, for jeg kommer igen ….og igen… og igen… Vi ses …”

Sådan skrev Huxi i gæstebogen, da han tilbage i november 2015 for første gang brugte Høloftet som test-scene forud for et af sine store Danmarks-ture.

 

Huxi er jo en mand, der holder ord, og vores gode ven har været omkring Høloftet adskillige gange siden.

Huxi barsler nu igen med et nyt One-man show, som han har døbt ’Nye tider’.

Der er nye bekymringer, ny regering og helt nye måder at blive krænket på. Og så har Huxi fået en kone og to børn. Det er nye tider…

Og som optakt til sin store Danmarks-tour, kommer den gode Huxi altså så igen forbi Høloftet et par dage for at lave TESTSHOWS….. Og det glæder vi os vildt meget til..

Det bliver et fantastisk gensyn med den sjove, skarpe, dygtige og på alle måder hyggelige Huxi…

 

Aftenen indledes som altid med Høloftets buffet.

Kan jeg bytte eller refundere min billet?
Nej, du kan desværre ikke få din købte billet byttet eller refunderet, da billetter er handlet via Ticketmaster.

Har du købt billetten af en anden eller fået billetten givet i gave, er det i forhold til seatning vigtigt, at du inden koncerten giver os besked om i hvilket navn billetten oprindeligt er købt.

Vi opererer ikke med venteliste.

Er min billet med eller uden mad?
Det fremgår tydeligt både på Ticketmaster og på billetten, om den er med eller uden mad.
Hvordan seater I?
Når vi får gæster på Høloftet, dækker vi altid bordene til de spisende gæster efter, med hvem og hvornår billetterne er købt. På den måde sikrer vi, at man altid kommer til at sidde ved dem, man har købt billetterne med. Der er derfor ingen grund til at komme tidligt for at få pladser sammen.
Kan jeg bestille mad, når jeg har allergener?
Spørgsmål vedrørende allergener i koncertmenuerne kan du få svar på ved henvendelse på bent@hargaardvinimport.dk
Vi kan efter aftale arrangere vegetariske og veganske menuer.
Er stedet handicapvenligt?
Vi har handicapvenlige toiletter i stueplan. Dog ligger Høloftet på 1. sal, og der er kun adgang via en trappe. Er du gangbesværet og ønsker at parkere tæt på indgangen, skal du blot sende os en mail på bent@hargaardvinimport.dk