HØLOFTET FEJRER 5 ÅRS FØDSELSDAG

Lørdag, 10. august 2019
Vi holder sommer-fødselsdags-koncert lørdag d. 10. august og har bestilt den helt store sommer-grill-buffet hos Gl. Amstrup slagteren..

Aftenens menu
Urtemarineret Svinemørbrad
Kalkunbryst i svøb af røget skinke
Slagtermesterens grill pølser
Serveres med Syrlig æblesalat, sommersalat med melon og feta samt sommerens pastasalat.
Hertil ristede petit kartofler, ramsløgs aioli og urte dressing
Spændende madbrød og kryddersmør

Underholdningen til denne fødselsdagskoncert er lagt i hænderne på Stryg’fri, som gav koncert på vinlageret i 2013 – kort inden Høloftet blev en realitet. For jer, der ikke var med dengang: I kan glæde jer! Og til jer, der var med: På glædeligt gensyn…!

Sådan beskriver Stryg’fri sig selv
Vi er et folkrock band, der spiller sønderjyske splatterviser og samler op fra den musik, de selv kan li´ – og finde ud af at spille. Musikken kan have politiske over- og undertoner og lyde smukt, som englesang og ind imellem som Veflinge transformatorstation ved juletid. Vi er et band fra før verden gik af lave. Dengang det var vigtig at synge sange, som handlede om noget. – Noget af det, som kunne være livet om at gøre!

Af egne numre kan nævnes:
Æ hund uden bagbien
Karlekammer tango
Hun er dø no
Vi kjør mow

Vi satser på en lun sommeraften med en skøn stemning skabt af god mad, gode vine og et veloplagt, sønderjysk orkester.. der er kun ét at sige: ’Hold ve’ do!

Kan jeg bytte eller refundere min billet?

Nej, du kan desværre ikke få din købte billet byttet eller refunderet, da billetter er handlet via Ticketmaster.

Har du købt billetten af en anden eller fået billetten givet i gave, er det i forhold til seatning vigtigt, at du inden koncerten giver os besked om i hvilket navn billetten oprindeligt er købt.

Vi opererer ikke med venteliste.

Er min billet med eller uden mad?

Det fremgår tydeligt både på Ticketmaster og på billetten, om den er med eller uden mad.

Hvordan seater I?

Når vi får gæster på Høloftet, dækker vi altid bordene til de spisende gæster efter, med hvem og hvornår billetterne er købt. På den måde sikrer vi, at man altid kommer til at sidde ved dem, man har købt billetterne med. Der er derfor ingen grund til at komme tidligt for at få pladser sammen.

Kan jeg bestille mad, når jeg har allergener?

Spørgsmål vedrørende allergener i koncertmenuerne kan du få svar på ved henvendelse på mail@hoeloftet.dk 
Vi kan efter aftale arrangere vegetariske og veganske menuer.

Er stedet handicapvenligt?

Vi har handicapvenlige toiletter i stueplan. Dog ligger Høloftet på 1. sal, og der er kun adgang via en trappe. Er du gangbesværet og ønsker at parkere tæt på indgangen, skal du blot sende os en mail på mail@hoeloftet.dk 


Høloftet

Hanne & Bent Hargaard
Skærshøjvej 11
7790 Thyholm

mail@hoeloftet.dk


Følg os


Oplysningslinks
Cookies
Privatlivspolitik