MOONJAM TRIO

Lørdag, 23. november 2019

Alle kender sangene og musikken, som hittede sidst i firserne og i halvfemserne, men har du været til en Moonjam-koncert, så vil du vide at det der opstår live, lige nu og her, lige i dette uendelige øjeblik, hvor de efterhånden ret så garvede musik-magikere, spiller med ekvilibristisk ekspertise, og improviserer med et pop-øre-overskud af dimensioner, kan tage dig på en enestående rytmisk melodisk rejse ud i universet, og ind i dit inderste følelsesregister. Nostalgi, melankoli, glæde, lykke; en dans og syng-med-oplevelse, der bare sætter sig smukt i din bevidsthed, et musikalsk minde du ikke vil være foruden…!   Morten Kærså og brormand, Rasmus Kærså, har holdt fast i Moonjam-konceptet, ikke mindst i løbet af de sidste 5-6 år – med mere end 60 koncerter om året. Sammen med saxofonist Bobby Ricketts har de banket Moonjam op under stjernerne igen. Moonjam er nærmest større og vildere end dengang hvor sange som Bag de blå bjerge, Gennem ild og vand, Belisa, Annabella, Midsommernat, Shaida osv. osv, blev til.   

Det bliver på Høloftet et glædeligt genhør med alle sangene…

 
Kan jeg bytte eller refundere min billet?
Nej, du kan desværre ikke få din købte billet byttet eller refunderet, da billetter er handlet via Ticketmaster.

Har du købt billetten af en anden eller fået billetten givet i gave, er det i forhold til seatning vigtigt, at du inden koncerten giver os besked om i hvilket navn billetten oprindeligt er købt.

Vi opererer ikke med venteliste.

Er min billet med eller uden mad?
Det fremgår tydeligt både på Ticketmaster og på billetten, om den er med eller uden mad.
Hvordan seater I?
Når vi får gæster på Høloftet, dækker vi altid bordene til de spisende gæster efter, med hvem og hvornår billetterne er købt. På den måde sikrer vi, at man altid kommer til at sidde ved dem, man har købt billetterne med. Der er derfor ingen grund til at komme tidligt for at få pladser sammen.
Kan jeg bestille mad, når jeg har allergener?

Spørgsmål vedrørende allergener i koncertmenuerne kan du få svar på ved henvendelse på mail@hoeloftet.dk 
Vi kan efter aftale arrangere vegetariske og veganske menuer.

Er stedet handicapvenligt?

Vi har handicapvenlige toiletter i stueplan. Dog ligger Høloftet på 1. sal, og der er kun adgang via en trappe. Er du gangbesværet og ønsker at parkere tæt på indgangen, skal du blot sende os en mail på mail@hoeloftet.dk 


Høloftet

Hanne & Bent Hargaard
Skærshøjvej 11
7790 Thyholm

mail@hoeloftet.dk


Følg os


Oplysningslinks
Cookies
Privatlivspolitik