fbpx

Martin Kanstrup ‘Træls’ // UDSOLGT!!

fredag, 13. oktober, 2023 - 18.00

Entertainer, trubadur og spillemand: Flere betegnelser passer på musiker og komiker Martin Kanstrup fra Thy.

Martin Kanstrup har efterhånden fået slået sit navn slået fast på den danske komik scene, og har med sit tidligere show ”Thybo or not Thybo” leveret udsolgte huse landet over. Der har været optakt til et besøg på Høloftet flere gange, men nu sker det…

Og nu står Martin Kanstrup klar med sit 5. show ”TRÆLS”

Kanstrup tager Høloftet med ind i et show fyldt med musikalsk hverdagspoesi.

Vi vil opleve fællessang, sjove og lune anekdoter og finurlige sange på thybomål. Vi  kommer simpelthen på en lille rejse i Kanstrups liv og ikke mindst hvordan hans krøllede hjerne oplever dagligdagens små og store udfordringer.

Så glem alt om bleskift, AULA, inflation, krig, naboer og andre trælse ting, og kom i godt selskab med Martin Kanstrup til en forrygende aften på Høloftet, der med garanti bliver alt andet end træls.

Vi starter naturligvis aftenen med fællesspisning, og menuen denne aften er den ret så populære Byg-selv-pulled-pork-burger fra Café Aas

Kan jeg bytte eller refundere min billet?
Nej, du kan desværre ikke få din købte billet byttet eller refunderet, da billetter er handlet via Ticketmaster.

Har du købt billetten af en anden eller fået billetten givet i gave, er det i forhold til seatning vigtigt, at du inden koncerten giver os besked om i hvilket navn billetten oprindeligt er købt.

Vi opererer ikke med venteliste.

Er min billet med eller uden mad?
Det fremgår tydeligt både på Ticketmaster og på billetten, om den er med eller uden mad.
Hvordan seater I?
Når vi får gæster på Høloftet, dækker vi altid bordene til de spisende gæster efter, med hvem og hvornår billetterne er købt. På den måde sikrer vi, at man altid kommer til at sidde ved dem, man har købt billetterne med. Der er derfor ingen grund til at komme tidligt for at få pladser sammen.
Kan jeg bestille mad, når jeg har allergener?
Spørgsmål vedrørende allergener i koncertmenuerne kan du få svar på ved henvendelse på bent@hargaardvinimport.dk
Vi kan efter aftale arrangere vegetariske og veganske menuer.
Er stedet handicapvenligt?
Vi har handicapvenlige toiletter i stueplan. Dog ligger Høloftet på 1. sal, og der er kun adgang via en trappe. Er du gangbesværet og ønsker at parkere tæt på indgangen, skal du blot sende os en mail på bent@hargaardvinimport.dk