Kajsa Vala med band

lørdag, 25. marts, 2023 - 18.00

Kajsa Vala har slået sig fast på den danske musikscene, som en af de få der mestrer Americana-genren. En genre der ellers sjældent lykkes for andre end amerikanerne selv.
Med en islandsk mor og en dansk far trækker Kajsa Vala også på de skandinaviske rødder, men hun har boet og arbejdet som sangskriver i Nashville. Kombinationen af det skandinaviske og amerikanske er rødderne i Kajsas helt egen Americana / Scandinavia-lyd.
Kajsa Vala er en fremragende tekstforfatter, en sanselig vokalist og en guitarist, der virkelig mestrer sit instrument, fra akustisk og dobro til en stærk, tung elguitar.

Koncerten indledes med fællesspisning. Cafe Aas leverer denne aften lige præcis det, der hører sig til denne aften: En byg-selv Pulled Pork Burger

Kan jeg bytte eller refundere min billet?
Nej, du kan desværre ikke få din købte billet byttet eller refunderet, da billetter er handlet via Ticketmaster.

Har du købt billetten af en anden eller fået billetten givet i gave, er det i forhold til seatning vigtigt, at du inden koncerten giver os besked om i hvilket navn billetten oprindeligt er købt.

Vi opererer ikke med venteliste.

Er min billet med eller uden mad?
Det fremgår tydeligt både på Ticketmaster og på billetten, om den er med eller uden mad.
Hvordan seater I?
Når vi får gæster på Høloftet, dækker vi altid bordene til de spisende gæster efter, med hvem og hvornår billetterne er købt. På den måde sikrer vi, at man altid kommer til at sidde ved dem, man har købt billetterne med. Der er derfor ingen grund til at komme tidligt for at få pladser sammen.
Kan jeg bestille mad, når jeg har allergener?
Spørgsmål vedrørende allergener i koncertmenuerne kan du få svar på ved henvendelse på bent@hargaardvinimport.dk
Vi kan efter aftale arrangere vegetariske og veganske menuer.
Er stedet handicapvenligt?
Vi har handicapvenlige toiletter i stueplan. Dog ligger Høloftet på 1. sal, og der er kun adgang via en trappe. Er du gangbesværet og ønsker at parkere tæt på indgangen, skal du blot sende os en mail på bent@hargaardvinimport.dk