Eftermiddags Café med Bo Stief og Poul Halberg

søndag, 26. februar, 2023 - 14.30

Bo Stief, som har været hos os et par gange, tog kontakten til os med forslaget om at lave en hyggelig eftermiddag på Høloftet. Og det er vi absolut vilde med. Tænk sig – de to – en søndag eftermiddag med kaffe i koppen og kage på bordet.

Stief og Halberg har gennem tiderne, flittigt spillet live, i studiet, på tv og radio med de bedste i meget forskellige genre. Bla. Sanne Salomonsen, Palle Mikkelborg, Halberg/Larsen, DR bigband, Lis Sørensen, Sebastian, Søs Fenger og Marie Bergman. Halberg og Stief har spillet, produceret, arrangeret, indspillet albums gennem fire årtier, de har derfor en nærmest telepatisk forståelse for hinanden, når musikken spiller. Stief spillede i første udgaven af Halberg/Larsen og Halberg har været en altafgørende faktor i alle Bo Stiefs grupper fra begyndelsen af 80’erne.

Bo Stief og Poul Halberg duo spiller et repertoire som bla. er stemningsfuldt, lyrisk, melodisk nogle gange rocket, kaotisk, aggressivt, blueset og legende humoristisk.

Det bliver den skønneste eftermiddag, hvor vi også skal nyde Cafe Aas’ kagebuffet

Kan jeg bytte eller refundere min billet?
Nej, du kan desværre ikke få din købte billet byttet eller refunderet, da billetter er handlet via Ticketmaster.

Har du købt billetten af en anden eller fået billetten givet i gave, er det i forhold til seatning vigtigt, at du inden koncerten giver os besked om i hvilket navn billetten oprindeligt er købt.

Vi opererer ikke med venteliste.

Er min billet med eller uden mad?
Det fremgår tydeligt både på Ticketmaster og på billetten, om den er med eller uden mad.
Hvordan seater I?
Når vi får gæster på Høloftet, dækker vi altid bordene til de spisende gæster efter, med hvem og hvornår billetterne er købt. På den måde sikrer vi, at man altid kommer til at sidde ved dem, man har købt billetterne med. Der er derfor ingen grund til at komme tidligt for at få pladser sammen.
Kan jeg bestille mad, når jeg har allergener?
Spørgsmål vedrørende allergener i koncertmenuerne kan du få svar på ved henvendelse på bent@hargaardvinimport.dk
Vi kan efter aftale arrangere vegetariske og veganske menuer.
Er stedet handicapvenligt?
Vi har handicapvenlige toiletter i stueplan. Dog ligger Høloftet på 1. sal, og der er kun adgang via en trappe. Er du gangbesværet og ønsker at parkere tæt på indgangen, skal du blot sende os en mail på bent@hargaardvinimport.dk