fbpx

EN FANTASI - TEATER OG KONCERT

Fredag, 4. september 2020
Høloftet, Jens Glob Samvirket og Musikkens Venner har etableret samarbejde om at bringe forestillingen ’EN FANTASI’ af Landsbyteatret til Thyholm. Det er et helt unikt koncept at opleve både en teaterforestilling og en folkemusikkoncert samme aften, men det er, hvad der venter publikum på Høloftet fredag d. 4. september

Landsbyteatret har sat forestillingen ”En fantasi” af Kaj Nissen op, og den er bearbejdet og iscenesat af Jakob Oschlag.

Stykket er en fantasi over seks eventyrfigurer af H.C. Andersen. De fortæller alle deres historie, og de er ikke altid helt enige med H.C. Andersen i, hvad der skete.
De medvirkende er Tepotten, Havfruen, Heksen fra Fyrtøjet, Snedronningen, Pigen med de røde sko og Vaskekonen fra ”Hun duede ikke”. Musikken har en særlig vigtig rolle i forestillingen. Det er Thymusik arrangeret og fremført af rigsspillemanden Kristian Bugge på violin.

I anden halvleg og efter pausen er der solokoncert med Kristian Bugge, som bl.a. fortæller om og spiller de Thymelodier, der indgår i forestillingen.

Der er mulighed for at tilkøbe en platte med håndmadder og dermed komme en time før forestillingen og nyde sin aftensmad. Der kan købes kaffe og kage i pausen.

 

Grundet Covid-19 er der begrænset antal pladser, så vi sikrer sundhedsmyndighedernes anvisninger om afstand.

Kan jeg bytte eller refundere min billet?
Nej, du kan desværre ikke få din købte billet byttet eller refunderet, da billetter er handlet via Ticketmaster.

Har du købt billetten af en anden eller fået billetten givet i gave, er det i forhold til seatning vigtigt, at du inden koncerten giver os besked om i hvilket navn billetten oprindeligt er købt.

Vi opererer ikke med venteliste.

Er min billet med eller uden mad?
Det fremgår tydeligt både på Ticketmaster og på billetten, om den er med eller uden mad.
Hvordan seater I?
Når vi får gæster på Høloftet, dækker vi altid bordene til de spisende gæster efter, med hvem og hvornår billetterne er købt. På den måde sikrer vi, at man altid kommer til at sidde ved dem, man har købt billetterne med. Der er derfor ingen grund til at komme tidligt for at få pladser sammen.
Kan jeg bestille mad, når jeg har allergener?
Spørgsmål vedrørende allergener i koncertmenuerne kan du få svar på ved henvendelse på bent@hargaardvinimport.dk
Vi kan efter aftale arrangere vegetariske og veganske menuer.
Er stedet handicapvenligt?
Vi har handicapvenlige toiletter i stueplan. Dog ligger Høloftet på 1. sal, og der er kun adgang via en trappe. Er du gangbesværet og ønsker at parkere tæt på indgangen, skal du blot sende os en mail på bent@hargaardvinimport.dk